Beskrivelse:
At astrologer og folk med hang til astrologi er mennesker, der ikke lige følger den slagne landevej, vidste jeg godt. Alligevel var det med en vis overraskelse, jeg læste bogen ” Det astrologiske livshjul – en forvandlingsmodel”. Den adskiller sig på væsentlige punkter fra de gængse astrologibøger. Forfatteren tager udgangspunkt i en personlig transformationsproces, hvor astrologi kom til at få en altafgørende betydning for hende. Bogen er en personlig proces, som ender med at blive en slags lærebog i de astrologiske arketypers udviklingsmuligheder. Der er hentet stof fra meget personlige oplevelser, ligesom der er gjort brug af bibelske figurer samt C.G. Jungs psykologiske univers. Et sted skriver hun: ”At tage barnet ved hånden er den sværeste opgave, vi kan påtage os. At føre et nyt liv frem til voksenstadiet er at møde sit eget liv på ny, at blive konfronteret med følelser, vi troede var gemt, at gøre de samme fejl, som vore forældre gjorde, indtil vi bliver bevidste om, hvem vi selv er”. Et kig på forfatterens eget horoskop viser med al
tydelighed vigtigheden af dette udsagn. Månen er i horoskopets 5. hus på toppen af et T-kvadrat. Denne konstellation viser, at det at være barn – der hvor trygheden
skulle og skal findes – der er der et stort problem. Hun har ikke følt sig elsket af moderen og har herved fået svært ved at finde tryghed i livet. Temaet med sin egen mor vender forfatteren tilbage til flere gange. Et stykke inde i bogen kommer en pudsig bekendelse. Hun skriver: ”Ikke fordi jeg lægger horoskoper, det kan jeg nemlig ikke, men jeg kan forstå energiernes indflydelse på det enkelte menneske”. Denne bekendelse kommer efter, hun har gennemgået de tolv stjernetegn på en måde, jeg ikke har set magen til før – og meget kvalificeret. Man kunne godt forestille sig, at forfatteren på et senere tidspunkt vil gøre brug af sin viden og agere som astrolog på sin egen specielle måde. Selve stjernetegnene er beskrevet, som de fleste kender dem fra de gængse astrologibøger. Forfatteren beskriver også tegnenes polaritet – det kender mange ligeledes fra litteraturen. Men så kommer det, jeg ikke havde stiftet bekendtskab med før. Et tegns udviklingsvej – fra at være en noget ubevidst og uforanderlig arketype – til en tilstand, hvor det polære tegn bliver integreret, går over det tegn, der står et tegn længere fremme end det polære tegn. Det kræver vist en oversættelse. Lad os tage et eksempel. Hvis jomfruens tegn skal
bruge sit potentiale fuldt ud, så skal det polære tegn fiskene integreres. Men forfatteren
siger, at der er en skyggeside, der først skal bearbejdes. I det nævnte tilfælde er skyggetegnet vædderen – det tegn, der kommer efter fiskene. De fleste med lidt viden om de astrologiske arketyper ved, at det vil være vanskeligt for en jomfru at tage hul på en vædderenergi. Og det er netop her skyggeproblematikken ligger. Går vi lidt ned i aspektlæren, så vil der mellem jomfruens og vædderens tegn være 150 grader – en såkaldt
kvinkuns. Dette aspekt bliver i litteraturen nogle gange kaldt et ”lussingeaspekt” og nævnes
samtidig i forbindelse med indvielser. Så forfatteren har fat i noget her. Bogen er som astrologibog betragtet speciel. Styrken ligger i det personlige udgangspunkt som grundlag for større astrologisk indsigt. Mange af de betragtninger forfatteren gør sig, for at nå frem til forståelsen af et tegns arketypiske indhold, er beskrevet på en måde, som folk med astrologisk interesse kender fra deres egen proces ind i stoffet. Det er en bog, der absolut kan anbefales. Det er en bog, der er dejlig fordomsfri – skrevet af en Vandbærer – og viser flot forståelse for arketypernesindhold.

126 sider
Forlaget Galaxen